VIA University College
 
 

Center for Skole- og Institutionsstudier

Centrets område er folkeskoler og institutioner. Centrets hovedformål er at medvirke til at frembringe viden om skole – og institutionsforhold og gøre den viden alment tilgængelig og anvendelig i folkeskoler, institutioner og professionsuddannelser. Hovedformålet skal fremmes i tæt samspil med de centrale aktører, f.eks. kommuner og grunduddannelser. Projekter kan være strategisk begrundede, brugerdrevne eller forskningsinitierede.

Projekttemaer omhandler folkeskoler og daginstitutioners pædagogiske virksomhed, dvs. faglighed, formidlingsformer, virkning og effekt i forhold til udbytte af undervisning, læring og opdragelse, lærer- og pædagoguddannelse m.v. Det er også centerets opgave at kvalificere til udøvelse af praksis i folkeskoler og daginstitutioner, og derfor udvikler centret også viden om samspil mellem uddannelse og profession, herunder hvordan dette samspil kan kvalificeres til gavn for såvel professioner som professionsuddannelser.

Det er centrets vision at deltage i udvikling af viden om skoler og institutioners praksisser - deres kvalitet og udvikling - mhp. styrkelse af deres faglighed og omdømme. Det er ligeledes en vision at medvirke til kvalitetssikring af professionsuddannelserne, øge rekrutteringen og mindske frafaldet. 

 

 

Undervisningsassistenter

Centret skal sammen med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og Rambøll Management lave en landsdækkende forskningsbaseret evaluering af 90 kommunernes forsøg med undervisningsassistenter. Opgaven er vundet i et udbud fra skolestyrelsen. Centret laver allerede pilotprojekter i Skive og Viborg kommuner

Seneste medieomtale

Kristeligt Dagblad den 02.02.2010: ”Hvad er god undervisning egentlig for noget? (kronik)

Politiken den 11.01.2010: ”Adfærdsproblemer kan klares i klassen”  (analyse)

Politiken den 10.01.2010: ”Læreren skal være chef i klassen”  (interview) 

Seneste udgivelse

I forbindelse med et forskningsprogram har centret udgivet bogen MellemRum ved VIASystime. Bogen tager sit udgangspunkt i de mange rum mellem uddannelse og profession. Se og bestil bogen på følgende link: http://via.systime.dk/mellemrum.html