Program: Palliation
Videncenter for Omsorg, Liv og Aldring (VIOLA) har siden 2010 gjort palliation til et af tre forsknings- og udviklingsprogrammer. Inspireret på tværs af uddannelser og af samarbejdspartnere i kommuner og regionale sygehusenheder indsamler videncenteret erfaringer og viden fra lokale aktører og initierer et tværfagligt og tværsektorielt vidensamarbejde. Program Palliation i VIOLA samarbejder herunder med det nationale videncenter for palliation: PAVI.
I programmet undersøges og udvikles viden om, hvordan palliativ indsats udøves, formidles og læres. Fokus er dels på studier og udvikling af curricula i de uddannelser, der kvalificerer fagprofessionelle til indsatsen, dels på forskning- og udviklingstiltag, der kan øge de fagprofessionelle kompetencer i det palliative praksisfelt, dvs. hjemmet, plejecentre, sygehuse, palliative teams og hospice, hvor uhelbredeligt syge og døende modtager indsatsen.
Motivationen for programmet er at sikre, at studerende og professionelle medarbejdere kan honorere de stigende krav, der er til faglighed i den palliative indsats. Desuden har praksisfeltet givet udryk for et ønske om at styrke studerende og nyuddannedes kompetencer i forhold til at varetage den palliative indsats på basisniveauet.
Professionshøjskolen VIA uddanner sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialrådgivere på bachelor- og diplomniveau, hvorfor disse uddannelser og faggrupper udgør særligt fokus for projektet. Aktuelt planlægger VIOLA i samarbejde med nordiske partnere en kommende masteruddannelse i avanceret klinisk geriatrisk sygepleje, hvori et modul om palliation indgår.
|
Valgmodul om palliativ indsats
VIOLA og sygeplejerskeuddannelsen i Århus udbyder et valgmodul om palliativ indsats til modul 13 studerende.
Læse mere om modulet her.
|
|
|
| Kortlægning af formelle kvalifikationer og uddannelse i palliativ indsats på grunduddannelsesniveau
VIOLA har gennemført en kortlægning af formelle kvalifikationer og uddannelse i palliativ indsats på grunduddannelsesniveau i syv uddannelser; Sygeplejerske, Fysioterapeut, Ergoterapeut, Socialrådgiver, Medicin, Psykologi, Teologi.
Projektet indgår i forlængelse af og i samarbejde med Det Palliative Nationale Videncenter - PAVI’s kortlægning af status for uddannelsesniveauet om palliation i Danmark. Rapporten kan læses her. |

|
|