Der er endnu ikke en eneste lærer, der har nået at forlade landets læreruddannelser, siden den seneste reform af uddannelsen i 2007, men alligevel kommer regeringens rejsehold nu med en række anbefalinger til, hvordan uddannelsen skal ændres. Det virker i udgangspunktet forhastet, og desværre må vi på VIA University College også konstatere, at rejseholdets rapport ikke bygger på nogen systematisk forskning af niveau, relevans og aktualitet i den nuværende læreruddannelses undervisning. Det kan i sig selv forekomme paradoksalt, når rapporten netop kritiserer læreruddannelsen for ikke at være tilstrækkeligt forskningsbaseret, og netop den kritik kan – på linje med andre punkter – da også tilbagevises.
Vi er allerede i gang
Rejseholdets anbefaling om, at læreruddannelsen skal forskningsbaseres, bør i stedet gøres til et spørgsmål om, hvordan professionshøjskolerne kan komme til at blive til forskningsbaserede institutioner. Her forestår et meget interessant og vidtgående stykke arbejde, som vi glæder os til at deltage i. Rejseholdet anbefaler desuden, at der oprettes en sektorforskningsinstitution for skoleudvikling, som kan uddanne 200 ph.d.’er, og som kan være med til at løfte uddannelsen. Det er klart, at der skal uddannes mange flere ph.d.’er til at varetage en forskningsbaseret læreruddannelse, og på professionshøjskolerne er vi faktisk allerede godt i gang med at uddanne ph.d.’er. Vi kan således nævne, at 19 undervisere på Pædagogisk-Socialfaglig Højskole i VIA UC lige nu er i gang med et ph.d.-studium eller er uddannede ph.d.’er. VIA UC har derudover sammen med DPU og de to københavnske professionshøjskoler UCC og Metropol oprettet et konsortium med sigte på et professionsløft, og det er oplagt at sammentænke dette konsortium med en ny sektorforskningsinstitution, så det sikres, at der forskes på højt niveau i lærerprofessionen, og ikke mindst at denne forskning bringes ind i læreruddannelsen.
Det faglige niveau er hævet
Anbefalingen om at hæve karakterkravet virker umiddelbart lige til at gå til. Men det er nødvendigt at tænke sig meget godt om, før man griber til at hæve karakterniveauet yderligere.
For det første blev læreruddannelsen som nævnt senest revideret i 2007, og her blev adgangsniveauet til linjefagene hævet. I dag er det sådan, at en studerende skal have taget faget på A-niveau eller på B-niveau med karakteren 7 (efter den nye skala) for at kunne vælge det som linjefag. I mange tilfælde er kravene faktisk højere end på universitetet, og det har allerede medført en styrkelse af det faglige niveau på læreruddannelsen.
For det andet er der ingen evidens for, at meget høje adgangskrav i form af eksamenskarakterer fører til de bedst mulige lærerstuderende og lærere.
For det tredje må man være klar over, at det ikke først og fremmest er forhold inden for læreruddannelsen selv, som gør den attraktiv, men snarere det job, som den fører til. Når lærerarbejdet i folkeskolen bliver mere attraktivt, så bliver uddannelsen det også.
Og for det fjerde er det vel ikke helt ligegyldigt, at produktionen af lærere antagelig - i hvert fald i en overgangsperiode - vil gå voldsomt ned, hvis adgangskravene hæves yderligere.
Singapore og Finland kan ikke importeres
Den udbredte forestilling om, at læreruddannelsen i Singapore og Finland nærmest uden videre kan importeres til Danmark hviler på et løst grundlag. Det allermest afgørende for lærerprofessionens og læreruddannelsens høje prestige i disse to lande er ikke, at uddannelsen ligger på universitetet, men at der er en enstemmig samfundsmæssig og politisk holdning om, at det vigtigste overhovedet er, ja, uddannelse. Både Finland og Singapore er unge nationer, og uddannelse er det middel, der er valgt begge steder for at skabe den nye nation. Der er ingen politiske slagsmål eller ideologiske stridigheder om skolen, men total opbakning bag skole og uddannelse. Hertil kommer for Singapores vedkommende, at lærernes lønninger er på linje med lægers og advokaters.
Lad os på det faktuelle plan aflive myten om, at man på læreruddannelsen i Helsingfors afviser 9 ud af 10 ansøgere. Det er korrekt, at uddannelsen til klasselærer (1.-6. klasse) har den høje søgning, som vi kun kan drømme om her i Danmark. Men søgningen til faglæreruddannelsen (7. klasse og op) var i 2009 på 86 ansøgere til 110 ledige pladser.
Det korte af det lange er, at anbefalingerne fra Rejseholdet er værd at forholde sig overvejende positivt til – om end de også er politisk forudsigelige.
For uddybende kommentarer fra VIA University College kontakt da:
Peter Lykke-Olesen, studierektor Læreruddannelsen Midt-Vest: 8755 3102
Andreas Striib, studierektor Læreruddannelsen i Århus: 8755 3011
Erik Hygum, kst. Direktør, VIA University College Pædagogisk-Socialfaglig Højskole: 8755 3525