Johannes Jørgensen fra Hammerum er ikke umiddelbart typisk for de pædagogstuderende, der går på pædagoguddannelsen i Ikast. Både fordi han er 46 år, og dermed ældre end de fleste, og fordi han har været selvstændig landmand i 20 år, inden han begyndte på studiet i 2006. Det eneste, holdet helt sikkert har til fælles, er, at de er forskellige, og det tøver Johannes Jørgensen ikke med at udpege som en klar styrke.
- Den store aldersspredning giver dynamik og gensidig respekt, og vi kan noget forskelligt. Jeg er glad for mit hold, og jeg kan mærke, at underviserne "vil os”. De gør en stor indsats for, at vi skal trives, siger han.
Pædagogikken trak
Sporskiftet til den pædagogiske bane kom dog ikke helt ud af det blå. Ved siden af landmandslivet arbejdede Johannes frivilligt med børne- og ungdomsarbejde inden for kirken gennem flere år, og det gav ham mod på pædagogikken:
- Jeg ville prøve noget andet i mit liv, og det måtte gerne være med tætte menneskelige relationer. Jeg kan mærke, at jeg trives blandt børn og unge, så jeg overvejede læreruddannelsen, men jeg var ikke meget for undervisningsforpligtelsen. Det var mere pædagogikken, der trak, forklarer Johannes, der kom ind gennem kvote II, selv om han kun havde en god gammeldags realeksamen fra 1978. Sammen med erfaringerne fra det frivillige arbejde trak det dog op, at han havde en stor viden og erfaring fra landbruget.
Proces, ikke produkt
Johannes Jørgensen regner med, at hans arbejdsområde bliver børn og unge, men overvejer også at arbejde med ledelse. Han beskriver gerne sig selv som praktiker, men det gør ham langt fra fremmed for teoretiske overvejelser:
- Det er ved at gå op for mig, at det at være pædagog er ikke det samme som at være tømrer. Målet er ikke bare at få skabt et færdigt og flot produkt. Her er processen vigtigere end produktet. Jeg kommer med mig selv, jeg har ikke andet at tilbyde, og jeg skal for så vidt være kritisk indstillet over for alt, fordi pædagogfaget ikke giver nogen entydig facitliste på, hvad der er rigtigt at gøre i en given situation, siger han.
Derfor vil Johannes Jørgensen heller ikke gøre sig til talsmand for, at alle ukritisk søger ind.
- Jeg kan bestemt anbefale andre at begynde på pædagoguddannelsen, men det er en livslang uddannelse, som man på en måde aldrig bliver færdig med. Man skal i hvert fald gøre op med sig selv, om man er proces- eller produktorienteret, om man er mest til håndværkerfaget eller den pædagogiske verden.