VIA University College  
Flash is required
Flash is required

Om uddannelsen

Som pædagog får du mulighed for at hjælpe andre mennesker med at udvikle sig og samtidig yde omsorg. Du kan komme til at arbejde i vuggestue, fritidshjem og døgninstitutioner eller med handicappede, hjemløse på gaden, flygtninge og indvandrere og meget mere.

Uddannelsen varer 3½ år, og du opnår faglig indsigt og forståelse for forskellige menneskers levevilkår og udviklingsmuligheder. Du kommer til at handle selvstændigt og kreativt, og samtidig lærer du også at rumme andre mennesker og deres problemer.

 

Praktik

I løbet af uddannelsen er der tre praktikperioder, hvor du kan få afprøvet dine kompetencer i praksis. Perioderne strækker sig samlet over cirka 14 måneder.

 

Specialisering

Der er tale om en generalistuddannelse, hvor du bliver uddannet til at kunne begå dig inden for hele det pædagogiske felt. Men du skal også specialisere dig inden for det område, du brænder for, hvad enten det er børn og unge, mennesker med nedsat funktionsevne eller mennesker med sociale problemer.

 

Videreuddannelse

Pædagoguddannelsen er en professionsbacheloruddannelse. Det betyder, at det er en mellemlang videregående uddannelse, og at du som pædagog har mulighed for at videreuddanne dig på diplom-, master- og kandidatniveau.

 

Vidste du det?

At Peter Sabroe uddanner pædagoger i en socialpædagogisk tradition 

Læs mere om Pædagoguddannelsen Peter Sabroes særlige kendetegn >

 

 

 

 

VIA University College  •    Pædagoguddannelsen Peter Sabroe  •   Peter Sabroes Gade 14  •   8000 Århus C  •  Telefon: 87 55 34 00  •    E-mail: sabroe@viauc.dk   •    Fax: 87 55 34 01