Pædagogik og økologik
Nej. Det handler ikke om giftfri gulerødder og rene rødbeder.
Jo – vi opsamler regnvand og udnytter solvarmen, men det er ikke målet i sig selv. Pædagogik og økologi er midlerne til at skabe sammenhæng og livskvalitet. Pædagogik er også omtanke og hensyn til andre mennesker, ligesom økologien er hensyn til ikke bare de nærmeste, men også mennesker, der endnu ikke er født.
Kort sagt: Pædagogik og økologi er i helhed med til at opbygge bæredygtige relationer mellem mennesker. Vi har til huse i et åbent, økologisk byggeri med højt til loftet i flere betydninger. Nogle af vores studerende synes det nye uddannelseshus var blevet lidt for pænt, så de byggede et halmhus i baghaven – det er økologik.