VIA University College
Læreruddannelsen i Silkeborg
Nattergalevej 1
8600  Silkeborg
Telefon 8755 3100
Fax 8755 3101 
lisil@viauc.dk

Studiemiljø

Du kan forvente 4 år der bare flyver derudaf. Måske bliver det nogle af dine allerbedste år, hvor du møder mennesker for livet, og hvor du igennem studiet får lov til at beskæftige dig med lige netop dine interesser og gøre dem til en del af din uddannelse.

Studiet vil kræve sit, men du kan også glæde dig til alt det der foregår ved siden af studiet. På Læreruddannelsen i Silkeborg har vi udviklet et kulturelt og levende miljø, som du er en naturlig del af.

Hvis ikke du kan få din lyst styret i uddannelsens miljø, så er der masser af tilbud i Silkeborg også.

Fællestimer, temadage og workshops
Er samlinger, hvor du på tværs af årgange mødes om relevante lærerfaglige temaer. Det er her, at du kan være heldig og møde nogle af dine faglige helte m/k. 

Frilæsningshold
Hvert år vurderer læreruddannelsen i Silkeborg interessen for frilæsningshold.

I 08/09 udbyder læreruddannelsen 7 hold, udvalgt blandt de tilbud, der før sommerferien fik flest forhåndstilmeldinger. Årets frilæsningshold er således:

Førstehjælp, springgymnastik, dansk grammatik, begynderguitar, musikteori, udeliv og sang.