Syre base forsøg i linjefag natur og teknik - Læreruddannelsen i Nørre Nissum

Netbaseret læreruddannelse

Bor du langt fra den nærmeste læreruddannelse? Ønsker du at studere i et velfungerende studiemiljø selvom det ikke ligger i din nærhed? Har du brug for større frihed til at studere, når og hvor det passer dig?

Så er VIA’s Netlæreruddannelse måske løsningen for dig.

Netlæreruddannelsen har nøjagtig samme indhold og omfang som den almindelige læreruddannelse, men er tilrettelagt som en blanding af netbaseret fjernundervisning og kortere, intensive seminarer på uddannelsesstedet.

På den måde er dit studie ikke længere væk end din computer!


Du er ikke alene

Netlæreruddannelsen er imidlertid ikke et ensomt studie foran en netopkoblet computer. Du er faktisk i løbende dialog med dine undervisere og medstuderende med henblik på støtte hinanden i læsningen, skabe sammenhæng i det faglige stof, udarbejde studieopgaver og reflektere over studieudbyttet.

Hen over studieåret er der intensive seminarer, hvor du mødes med dine lærere og medstuderende i studie- og arbejdsfællesskaber, der forbereder dine fortsatte studier derhjemme.

For en fuldtidsstuderende vil der hvert år (studieår) være 8-9 seminarer a 2-3 dages varighed. En typisk seminardag består af op til 12 lektioner i tidsrummet 8.15 til normalt ikke senere end 19.00. Lektionerne er fordelt på fællesfag og de linjefag, du har valgt.
 
For en enkeltfagsstuderende vil der hvert halvår være 3-4 seminarer af 1 dags varighed. En typisk seminardag vil bestå af 2-8 lektioner.

Seminardagene er fortrinsvis fordelt påonsdage, torsdage og fredage.

Du kommer også til at indgå i forskellige studiegrupper. En velfungerende studiegruppe er et arbejdsfællesskab, hvor 3-4 studerende løbende kommunikerer omkring faglige studier og studieopgaver. Som hovedregel foregår arbejdet virtuelt – over nettet. Mange gange lykkes det samtidig at etablere disse studiegrupper lokalt, så de også rent fysisk kan mødes.

I praktikken bliver du så vidt muligt tilknyttet en lokal skole, og her kan du trække på vejledning fra din underviser, dine medstuderende og endelig støtte dig til praktiklæreren på stedet.

I VIAs netlæreruddannelse har du en lokal mentor som en ekstra samarbejdspartner. Mentoren er en uddannet lærer i dit nærmiljø og er ofte tilknyttet din praktikskole. Mentorens opgave er at give dig gode råd i forhold til dit netlærerstudie og vejlede dig i forhold til praktikken.


Både net og …

Du kan som studerende endelig også tilrettelægge din uddannelse, så du kombinerer netlæreruddannelsen med den almindelige læreruddannelse.

VIAs netlæreruddannelse kan være muligheden for at få et ønsket linjefag, der eventuelt ikke kan oprettes på den almindelige læreruddannelse.


Netlæreruddannelse i VIA

Netlæreruddannelsen i VIA udbydes på Læreruddannelsen i Nørre Nissum, der har flere års tradition for – og erfaring med - at uddanne lærere på denne måde, og har mange undervisere med stor erfaring i netbaseret læring.

Når du skal på seminar, har du mulighed for at blive indkvarteret på netkollegiet på Læreruddannelsen i Nørre Nissum.


Mere information om netlæreruddannelsen

Ønsker du mere information om netlæreruddannelsen, kan du kontakte studiekontoret og studievejledningen på Læreruddannelsen i Nørre Nissum.

Kontakt studiekontoret på tlf. 8755 3255.
Kontakt studievejleder Hilmar Laursen på tlf. 8755 3280 eller på mail: HIL@viauc.dk

Se video: Hvorfor studere til Lærer i Nørre Nissum?
Netseminar - Læreruddannelsen i Nørre Nissum