Danmarks første grønne læreruddannelse
Som den første læreruddannelsesinstitution i Danmark har læreruddannelsen og HF i Nørre Nissum kvalificeret sig til at få Friluftsraadets ”Grønne Flag”.
Flaget tildeles institutioner, der har arbejdet med elevengagerende miljøundervisning, og foretaget forbedringer, der har betydning for miljøet. På læreruddannelsen er der arbejdet både med viden om HVORDAN man underviser, og med miljøundervisning på stedet og i omliggende skoler.
”Det er vigtigt, at vores studerende får erfaringer med hvordan børn engageres i en positiv og fremadrettet miljøundervisning” siger lektor Karen Barfod, der er projektleder for ”Grønt Flag / Grøn Læreruddannelse” i Nørre Nissum. ”Dette pilotprojekt hat vist os, at der er en stor vilje blandt skoler og lærere til at gå ind i undervisning om bæredygtighed og vores fælles fremtid”
Se pressemeddelelsen