|
|
|
| |
Når du søger VIAs uddannelser
Husk Begynd med at læse KOT’s vejledning. Den Koordinerede Tilmelding(KOT) har lavet en uddannelsesoversigt, som også indeholder ansøgningsvejledning og ansøgningsskemaer. Uddannelsesoversigten findes som hæfte og på www.optagelse.dk. Hæftet kan du få hos VIAs uddannelser.
Én adresse VIAs uddannelser foregår på forskellige adresser i hele regionen, men du skal sende KOT-ansøgninger, prioriteringsskema og bilag til én adresse:
Professionshøjskolen VIA University College Postbox 2155 Skejbyvej 1 8240 Risskov
Adressen gælder kun ansøgninger til VIAs uddannelser.
Vigtigt Søger du ind på flere uddannelser, skal du sende én KOT-ansøgning samt ét sæt bilag, for hver af de uddannelser, du søger ind på. Dit prioriteringsskema skal sendes sammen med din 1. prioritet.
Det vil sige:
- Søger du ind på sygeplejerskeuddannelsen i Århus, Randers og Holstebro som henholdsvis 1., 2. og 3. prioritet, skal du sende 3 KOT-ansøgningsskemaer og 3 sæt bilag – gerne i samme kuvert
- Prioriteringsskemaet skal vedlægges din 1. prioritetsansøgning
Én kuvert Send om muligt dine VIA-ansøgninger samlet i én kuvert - gerne med hver ansøgning inkl. bilag i hver sin plastiklomme.
Er du i tvivl
- Få svar på spørgsmål om ansøgningsproceduren på telefon: 8755 0000 eller mail: viauc@viauc.dk
- Få svar på studiemæssige spørgsmål og adgangskrav hos VIAs uddannelser – Læs her
|
|
|
|
|
|