Engelsk bøf som genoptræning

Hanne Knudsen gik fra en verden med tal og Excelark til et kreativt sundhedsfag. Nu hjælper hun folk i deres vante omgivelser – for eksempel med at lave mad

Hanne Knudsens far og mor er bankfolk. Hendes lillebror er sælger. Hendes kæreste er sælger.

Det lå ikke ligefrem i kortene, at Hanne Knudsen skulle være ergoterapeut. Men da hun gik på handelsskolen, kunne hun mærke, at det ikke rigtigt var hende. Det var det til gengæld, da hun i et sabbatår efter handelsuddannelsen arbejdede med omsorgssvigtede børn.

"Det var ret tilfældigt, at jeg kom til at arbejde med det område. Jeg havde en annonce i avisen, hvor jeg skrev, at alt arbejde havde interesse. Jeg var i tvivl, om arbejdet var noget for mig, da institutionen kontaktede mig," siger 26-årige Hanne Knudsen og følger hurtigt op på bemærkningen.

"Men efter kort tid var jeg 100 procent sikker på, at jeg var på rette hylde. Det var meget tilfredsstillende, og jeg kunne mærke, at mit engagement var helt i top," siger Hanne.

Sabbatåret pejlede hende ind på ergoterapeutfaget. I februar 2006 begyndte hun på uddannelsen i Holstebro. Det var en skæringsdato. Ikke bare fagligt, men også for hendes personlighed.

"Uddannelsen er blevet en del af mig. Den måde jeg møder mennesker i mit liv på, både privat og som professionel. Mit menneskesyn er blevet ændret. Tidligere var jeg f.eks. mere fordomsfuld, men sådan er det ikke længere. Man kan selvfølgelig ikke sige, at man er 100 procent fri for fordomme, men de er i hvert fald blevet lagt meget på hylden."

Genkendelige aktiviteter
Eftersom hun kom til ergoterapeutuddannelsen fra handelsskolen – og ikke gymnasiet, som de fleste andre – var der nogle huller i hendes viden om mennesket, primært på det naturvidenskabelige plan.

"Jeg skulle starte fra bunden af. Jeg havde en spinkel viden omkring det biologiske og psykologiske felt. For eksempel vidste jeg ikke, hvad en celle var. Det krævede lige lidt ekstra arbejde i begyndelsen af studiet. Men kombinationen af humanistiske og naturvidenskabelige fag er virkeligt god. Man får en masse viden om mennesket på den ene og anden måde. Viden omkring, hvordan kroppen fungerer, og viden om de værdier, roller og vaner, der spiller ind på vores liv," fortæller Hanne, der er så grebet af uddannelsen, at hun er ambassadør for den på uddannelsesmesser etc. 

I sundhedsfaget har hun især været fanget af at genoptræningen for eksempel af folk med hjerneskader. Hun iværksætter aktiviteter, som har stor betydning for den enkelte. Det er forskelligt, hvor træningen foregår, afhængig af hvor i forløbet Hanne møder dem. Det kan for eksempel være på sygehuset, et genoptræningscenter eller i hjemmet.

"Genoptræningen giver mig meget. Det er dejligt at samarbejde med folk om at få dem tilbage til en hverdag, hvor de igen kan varetage det, de føler er vigtigt. Det er aktiviteter, som folk kan identificere sig med," siger Hanne. Hun forklarer, at det for eksempel kan være at træne, så folk igen selvstændigt kan børste tænder, handle ind eller lave mad. Devisen er, at det skal give mening for den enkelte.

Hanne mindes en episode fra et af hendes praktikforløb. Hun arbejdede med en kvinde, der blev tiltagende lam, og som i det hele taget havde det hårdt. Under Hannes kyndige vejledning flettede kvinden et stolesæde og fik optimismen tilbage.

"Hun gik meget op i det. Hun ville bare være færdig, inden hun skulle udskrives, så hun kunne få stole med hjem til sit barnebarn. Denne aktivitet havde stor betydning for kvinden, og samtidig var den givtig i forhold til hendes fysiske genoptræning. Det var rigtigt fedt at være med i det forløb," siger Hanne Knudsen med et smil.